Indsamling til fordel for julemærkehjemmet i Hobro
24 timers Læsning
I samarbejde med Brønderslev Bibliotek inviterer vi til læsemarathon
Alle mellem 9 og16 år kan deltage i 24 timers læsning
Om du læser fysiske bøger, e-bøger eller lytter til lydbøger er lige meget. Biblioteket medbringer en stor stak bøger, så skulle du løbe tør eller fanger din medbragte bog ikke lige an, så har vi spændende bøger med.
Vi vil i løbet af dagen/natten lave forskellige aktiviteter og konkurrencer for at holde os vågne. Selv om vi ikke har planer om at sove, så er det en god idé at medbringe liggeunderlag og sovepose/dyne og pude. Og selvfølgelig en masse spændende bøger.
Det koster 50,- at deltage, og pengene går ubeskåret til Julemærkehjemmet i Hobro.
Det er muligt på dagen at medbringe sin egen madpakke, men vi tilbyder gerne at stå for det hele for jer og giver jer mulighed for forplejning for dele eller hele dagen, med snacks og måltider.
Forplejningen er fordelt således, at der sælges adgang til snack-rummet for hele dagen og adgang til morgenmad, middagsmad og aftensmad. Det varierer herudover om man er barn (under 12 år) eller voksen.