Midnatsgudstjeneste

Som en del af 24 timer i Hjallerup vil vi gerne invitere til midnatsgudstjeneste

Præst: Maria Kirketerp 
 “Kærlighed og Sårbarhed – hånd i hånd…”

Som de foregående år står Hjallerup Kirke også i år for en midnatsgudstjeneste i forbindelse med 24 Timer i Hjallerup. 
Midnatsgudstjenesten begynder lørdag d. 14. februar kl. 24.00, varer ca. en halv time og foregår i café-salen, der findes i forbindelse med hovedindgangen. Her omdannes lokalet for en stund til et rum med stemningsfyldt lys, guitarspil, sang og refleksion.  
Så kom og vær med – hvad enten du kommer direkte fra spinning, linedance eller hjemmefra – og find plads til lidt ro. Der er sat stole op – men også store puder på gulvet, som måske kan være mere afslappende for de yngre deltagere.   
Da d. 14. februar er Valentinsdag, vil vi kaste lys på noget, der vedrører os alle – nemlig Kærlighed og Sårbarhed. Det er som om, at de to naturligt går hånd i hånd…  
Mads V. Torp sørger for musikken – både fællessang og solosang – herunder bl.a. APACHAS sang ”En drøm om et menneske”.  
Alle er velkomne 😊   

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.